SLUTBRUGERLICENSAFTALE

Sidst opdateret:

VIGTIGT:
LÆS DENNE SLUTBRUGERLICENSAFTALE ("AFTALE") NØJE, INDEN DU TAGER DENNE SOFTWARE I BRUG. DU ACCEPTERER AUTOMATISK AFTALENS VILKÅR, HVIS DU BRUGER SOFTWAREN. HVIS DU IKKE ACCEPTERER AFTALENS VILKÅR, MÅ DU IKKE BRUGE SOFTWAREN.

Denne AFTALE er en juridisk bindende aftale mellem Sony Corporation ("SONY") og dig. Denne slutbrugerlicensaftale regulerer dine rettigheder og forpligtelser med hensyn til softwaren, der er indlejret i eller bundtet med din SONY-brandede smartphone eller programmer eller software, som kan downloades af ENHEDEN (defineret i "TILDELING AF LICENS") fra SONY og/eller dennes tredjepartslicensgivere (inklusive SONY's tilknyttede selskaber) og deres respektive tilknyttede selskaber (samlet kaldet "TREDJEPARTSLEVERANDØRER"), sammen med eventuelle opdateringer/opgraderinger, enhver trykt, online eller anden elektronisk dokumentation for sådan software og alle datafiler, hver leveret af SONY eller TREDJEPARTSLEVERANDØRER, eller oprettet ved betjening af sådan software (samlet kaldet "SOFTWARE").

Uanset ovenstående er enhver software indeholdt i SOFTWAREN, og for hvilken der gælder en separat slutbrugerlicensaftale (herunder, men ikke begrænset til almen licens, "GNU General Public license" og "Lesser/Library General Public License") omfattet af en sådan separat slutbrugerlicensaftale i stedet for de i denne AFTALE indeholdte betingelser i det omfang, en sådan separate slutbrugerlicensaftale kræver dette ("UNDTAGET SOFTWARE").
SOFTWARELICENS
SOFTWAREN er givet i licens, ikke solgt. SOFTWAREN er beskyttet af ophavsretlige og øvrige immaterialretlige love og internationale traktater.
COPYRIGHT
Enhver adkomst og samtlige rettigheder til SOFTWAREN, herunder, men ikke begrænset til, billeder, fotografier, animationer, video, lyd, musik, tekst, "applets" og andet indhold, der indgår i SOFTWAREN, tilhører SONY eller en eller flere TREDJEPARTSLEVERANDØRER.
LICENSTILDELING
SONY giver dig en begrænset, ikke-eksklusiv, personlig licens, der ikke kan overføres, til udelukkende at benytte SOFTWAREN i forbindelse med din kompatible enhed (inklusive, men ikke begrænset til, SONY’s produkter, som denne SOFTWARE er integreret i eller pakket med) ("ENHEDEN") udelukkende i overensstemmelsen med denne AFTALE og brugervejledningerne, som kan være blevet leveret af SONY eller andre tredjeparter . . SONY og DENNES TREDJEPARTSLEVERANDØRER forbeholder sig udtrykkeligt alle rettigheder, enhver adkomst og ejendomsret (herunder, men ikke begrænset til alle immaterielle rettigheder) til SOFTWAREN, som ikke specifikt meddeles dig i henhold til denne AFTALE.
KRAV OG BEGRÆNSNINGER
Du må ikke kopiere, offentliggøre, tilpasse, redistribuere, forsøgt at udlede kildekode fra SOFTWAREN, foretage ændring, reverse engineering, dekompilering eller disassemblering af denne, hverken helt eller delvist, eller frembringe afledte værker på grundlag af SOFTWAREN, medmindre sådanne afledte værker bevidst gøres tilgængelige i forbindelse med SOFTWAREN. Det er ikke tilladt at ændre eller rette i SOFTWARENS digitale rettighedsstyring. Du må ikke forbigå, ændre, forringe eller omgå de funktioner eller beskyttelsesmekanismer, der er indeholdt i SOFTWAREN eller andre mekanismer, der driftmæssigt er forbundet med SOFTWAREN. SOFTWARENS enkeltkomponenter må ikke adskilles til brug på mere end en ENHED, medmindre SONY har givet udtrykkelig tilladelse dertil. Varemærker eller meddelelser på SOFTWAREN må ikke fjernes, ændres, dækkes eller skæmmes. Det er ikke tilladt at dele, distribuere, udleje, lease, viderelicensere, overdrage eller sælge SOFTWAREN. Du må ikke anvende SOFTWAREN i forbindelse med overtrædelser af love, bestemmelser, retsafgørelser eller andre juridisk bindende erklæringer fra en offentlig autoritet eller offentlig politik, eller overtrædelser af rettigheder eller juridisk beskyttede interesser (inklusive, men ikke begrænset til, immaterielle og andre ejendomsrettigheder, rettigheder til handelshemmeligheder, hædersbevisninger, privatliv og publicity) tilhørende SONY, TREDJEPARTSUDBYDERE eller andre tredjeparter. Den software eller de netværkstjenester eller andre produkter end SOFTWAREN, som SOFTWARENS ydeevne afhænger af, kan ændres, indstilles eller ophøre efter leverandørernes skøn (softwareleverandører, tjenesteudbydere eller SONY). SONY og dennes leverandører garanterer ikke, at SOFTWAREN, netværkstjenester, indhold eller andre produkter fortsat vil være tilgængelige eller fungere uden afbrydelser eller ændringer.
UNDTAGET SOFTWARE OG OPEN SOURCE-KOMPONENTER
Uanset ovenstående meddelelse af begrænset licens anerkender du, at SOFTWAREN kan omfatte UNDTAGET SOFTWARE. For UNDTAGET SOFTWARE kan gælde open source softwarelicenser ("Open Source-komponenter"), der skal forstås som softwarelicenser, der er godkendt som open source-licenser af Open Source Initiative eller i det væsentlige tilsvarende licenser, herunder, men ikke begrænset til, licenser, der som betingelse for distribution af den software, der derved gives i licens, kræver, at distributøren gør softwaren tilgængelig i kildekodeformat. Hvis og i det omfang oplysning er påkrævet, bedes du besøge https://developer.sony.com/develop/open-devices/downloads/open-source-archives eller andet websted udpeget af SONY for en liste over gældende Open Source-komponenter, der fra tid til anden er indeholdt i SOFTWAREN, og de gældende vilkår og betingelser, der regulerer deres brug. Sådanne vilkår og betingelser kan til enhver tid ændres af den relevante tredjepart uden ansvar for dig. I det omfang det kræves i henhold til licenser, der omfatter UNDTAGET SOFTWARE, gælder sådanne licensers vilkår i stedet for denne AFTALES vilkår. Såfremt de licensvilkår, der gælder for UNDTAGET SOFTWARE, ikke tillader, at denne AFTALE begrænses, for så vidt angår UNDTAGET SOFTWARE, gælder sådanne begrænsning ikke for UNDTAGET SOFTWARE. Såfremt de licensvilkår, der gælder for open source-komponenter, kræver, at SONY skal tilbyde at levere kildekode i forbindelse med SOFTWAREN, gives et sådant tilbud hermed.
BRUG AF SOFTWARE MED OPHAVSRETLIGT BESKYTTEDE MATERIALER
SOFTWAREN kan benyttes af dig til at se, lagre, behandle og/eller bruge indhold, der er frembragt af dig og/eller tredjemand. Sådant indhold kan være ophavsretligt beskyttet eller i øvrigt beskyttet af andre immaterialretlige love og/eller aftaler Du er indforstået med kun at bruge SOFTWAREN i overensstemmelse med alle de love og aftaler, der finder anvendelse på indholdet. Du er indforstået med, at SONY kan tage passende forholdsregler for at beskytte indhold, der lagres, behandles eller bruges af SOFTWAREN. Sådanne forholdsregler omfatter, men er ikke begrænset til, afvisning af din anmodning om at aktivere din backup og genoprettelse af indhold gennem visse SOFTWARE-funktioner og ophævelse af denne AFTALE ved uretmæssig brug af SOFTWAREN.
INDHOLDSTJENESTER
DET BEMÆRKES ENDVIDERE, AT SOFTWAREN KAN KONFIGURERES SÅLEDES, AT DEN KAN ANVENDES MED INDHOLD, DER GØRES TILGÆNGELIGT VIA EN ELLER FLERE INDHOLDSTJENESTER ("INDHOLDSTJENESTE"). FOR BRUG AF TJENESTEN OG DETTE INDHOLD GÆLDER DEN PÅGÆLDENDE INDHOLDSTJENESTES FORRETNINGSVILKÅR. HVIS DU IKKE ACCEPTERER DISSE VILKÅR, VIL DIN MULIGHED FOR AT ANVENDE SOFTWAREN VÆRE BEGRÆNSET. DU ERKLÆRER DIG HERVED INDFORSTÅET MED, AT INDHOLD OG TJENESTER, DER GØRES TILGÆNGELIGE GENNEM SOFTWAREN, MULIGVIS LEVERES AF TREDJEMAND, SOM SONY IKKE KONTROLLERER. ANVENDELSE AF INDHOLDSTJENESTEN KRÆVER EN INTERNETFORBINDELSE. INDHOLDSTJENESTEN KAN TIL ENHVER TID ÆNDRES ELLER BRINGES TIL OPHØR.
NETVÆRKSFORBINDELSER OG TREDJEPARTSTJENSTER
Du anerkender og accepterer, at adgang til visse SOFTWARE-funktioner kan kræve en internetforbindelse eller enhver anden netværksforbindelse, som du alene er ansvarlig for. Derudover er du eneansvarlig for betaling af eventuelle gebyrer forbundet med din netværksforbindelse, inklusive men ikke begrænset til internetudbyder eller taletidsafgifter. Betjening af SOFTWAREN kan være begrænset afhængigt af egenskaberne, båndbredden eller tekniske begrænsninger af din netværksforbindelse og -tjeneste. Tilvejebringelsen, kvaliteten og sikkerheden af en sådan netværksforbindelse er dit ansvar eller ansvaret er hos tredjepartsudbyderen af en sådan tjeneste.
EKSPORT OG ANDRE REGLER
Du er forpligtet til at overholde alle restriktioner og regler vedrørende udførsel og genudførsel, der er gældende i det område eller land, hvor du er bosiddende eller bruger SOFTWAREN, og ikke overdrage eller give tilladelse til overdragelse af SOFTWAREN til et land, hvortil indførsel er forbudt eller på anden måde i strid med førnævnte regler.
HØJRISIKOAKTIVITETER
SOFTWAREN er ikke fejltolerant og er ikke designet, fremstillet eller beregnet til brug eller videresalg som online kontroludstyr i risikofyldte miljøer, der kræver fejlsikker ydelse, for eksempel i forbindelse med drift af kernekraftanlæg, flynavigations- eller flykommunikationssystemer, flyledelse, direkte livsopretholdende udstyr eller våbensystemer, hvor fejl i SOFTWAREN vil kunne medføre dødsfald, personskade, omfattende fysiske ødelæggelser eller miljøskader ("HØJRISIKOAKTIVITETER"). SONY, hver enkelt TREDJEPARTSLEVERANDØR og hvert af deres respektive tilknyttede selskaber fraskriver sig enhver udtrykkelig eller underforstået garanti for egnethed til HØJRISIKOAKTIVITETER.
FRASKRIVELSE AF GARANTI PÅ SOFTWARE
Du anerkender udtrykkeligt og accepterer, at brug af SOFTWAREN sker for egen risiko, og at du er ansvarlig for brug af SOFTWAREN. SOFTWAREN leveres "SOM DEN ER OG FOREFINDES" og uden nogen form for garanti, forpligtelse eller betingelse.

SONY OG SONYS TREDJEPARTSLEVERANDØRER (i dette punkt benævnes SONY og SONYS TREDJEPARTSLEVERANDØRER under ét "SONY") FRASKRIVER SIG UDTRYKKELIGT ALLE GARANTIER, FORPLIGTELSER ELLER BETINGELSER, UDTRYKKELIGE SÅVEL SOM UNDERFORSTÅEDE, HERUNDER MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, UNDERFORSTÅEDE GARANTIER FOR, AT SOFTWAREN ER SALGBAR, AF HØJ KVALITET OG ER EGNET TIL ET BESTEMT FORMÅL, NØJAGTIGHED, TITEL OG IKKE-OVERTRÆDELSE, UDEN AT BEGRÆNSE GENERALITETEN AF DET FOREGÅENDE, SONY STILLER IKKE NOGEN GARANTI ELLER BETINGELSER ELLER FREMSÆTTER NOGEN ERKLÆRINGER OM, (A) AT DE I SOFTWAREN INDEHOLDTE FUNKTIONER OPFYLDER DINE KRAV, ELLER AT DE BLIVER OPDATERET, (B) AT SOFTWAREN VIL FUNGERE KORREKT ELLER FEJLFRIT, ELLER AT FEJL I SOFTWAREN VIL BLIVE RETTET, (C) AT SOFTWAREN IKKE VIL BESKADIGE EVENTUEL ANDEN SOFTWARE, HARDWARE ELLER DATA, (D) AT SOFTWARE, NETVÆRKSTJENESTER (HERUNDER INTERNETTET) ELLER ANDRE PRODUKTER END SOFTWAREN, HVORAF SOFTWARENS YDEEVNE AFHÆNGER, FORTSAT VIL VÆRE TILGÆNGELIGE OG UDEN ÆNDRINGER OG FUNGERE UDEN AFBRYDELSER ELLER ÆNDRINGER, OG (E) VEDRØRENDE BRUGEN ELLER RESULTATERNE AF BRUGEN AF SOFTWAREN MED HENSYN TIL KORREKTHED, NØJAGTIGHED, PÅLIDELIGHED ELLER LIGNENDE.

INGEN MUNDTLIG ELLER SKRIFTLIG OPLYSNING ELLER RÅDGIVNING FRA SONY ELLER EN AUTORISERET REPRÆSENTANT FOR SONY KAN MEDFØRE EN GARANTI, FORPLIGTELSE ELLER BETINGELSE ELLER PÅ NOGEN MÅDE UDVIDE OMFANGET AF DENNE GARANTI. SÅFREMT SOFTWAREN VISER SIG AT VÆRE DEFEKT, PÅLÆGGES DU ALLE OMKOSTNINGER VED NØDVENDIG SERVICERING, REPARATION ELLER RETTELSE. VISSE JURISDIKTIONER TILLADER IKKE FRASKRIVELSE AF UNDERFORSTÅEDE GARANTIER, HVORFOR OVENSTÅENDE FRASKRIVELSE MULIGVIS IKKE GÆLDER FOR DIG I DET OMFANG DE STRIDER IMOD GÆLDENDE LOVGIVNING I DIN JURISDIKTION.
ANSVARSBEGRÆNSNING
SONY OG SONYS TREDJEPARTSLEVERANDØRER (i dette punkt benævnes SONY og SONYS TREDJEPARTSLEVERANDØRER under ét "SONY") ER IKKE ANSVARLIGE FOR HÆNDELIGE, INDIREKTE, SÆRLIGE SKADER ELLER FØLGESKADER ELLER TAB, DER OPSTÅR SOM FØLGE AF MISLIGHOLDELSE AF EN UDTRYKKELIG ELLER UNDERFORSTÅET GARANTI, KONTRAKTBRUD, UAGTSOMHED, OBJEKTIVT ANSVAR ELLER ANDET ANSVARSGRUNDLAG, VEDRØRENDE SOFTWAREN, HERUNDER, MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, SKADER, DER OPSTÅR SOM FØLGE AF TAB AF FORTJENESTE, TAB AF INDTÆGTER, TAB AF DATA, TAB AF BRUG AF SOFTWAREN ELLER TILKNYTTET HARDWARE, NEDETID OG BRUGERTID, SELVOM EN AF DEM ER BLEVET UNDERRETTET OM MULIGHEDEN FOR SÅDANNE TAB ELLER SKADER. I ALLE TILFÆLDE ER DERES SAMLEDE ANSVAR I HENHOLD TIL ENHVER BESTEMMELSE I DENNE AFTALE BEGRÆNSET TIL DET BELØB, DER ER BETALT FOR SOFTWAREN, SONYS PRODUKT, SOM SOFTWAREN ER INTEGRERET I ELLER PAKKET MED OG/ELLER SONYS TJENESTE, SOM SOFTWAREN ER DEDIKERET TIL.VISSE JURISDIKTIONER TILLADER IKKE FRASKRIVELSER ELLER –BEGRÆNSNINGER AF ANSVAR , HVORFOR OVENSTÅENDE ANSVARSFRASKRIVELSER ELLER -BEGRÆNSNINGER MULIGVIS IKKE GÆLDER FOR DIG I DET OMFANG DE STRIDER IMOD GÆLDENDE LOVGIVNING I DIN JURISDIKTION.
AUTOMATISKE OPDATERINGER
SONY eller TREDJEPARTSLEVERANDØRER kan til enhver tid automatisk opdatere eller på anden måde ændre SOFTWAREN, herunder, men ikke begrænset til, forbedring af sikkerhedsfunktioner, fejlretning og forbedring af funktioner på tidspunkter, hvor du har forbindelse med SONYs eller tredjemands servere eller på anden vis. Sådanne opdateringer eller ændringer kan slette eller ændre karakteren af funktionerne eller andre aspekter ved SOFTWAREN, herunder, men ikke begrænset til, funktioner du eventuelt er afhængig af. Du erklærer dig hermed indforstået med, at sådanne aktiviteter kan finde sted efter SONYs skøn, og at SONY fortsat kan gøre brug af SOFTWAREN betinget af, at du har installeret og accepteret sådanne opdateringer eller ændringer fuldt ud. Eventuelle opdateringer/modifikationer skal i denne AFTALE anses for at udgøre og udgør en del af SOFTWAREN. Ved at acceptere denne AFTALE accepterer du samtidig sådanne opdateringer/modifikationer.
AFTALENS FULDSTÆNDIGHED, AFKALD OG VILKÅRENES UAFHÆNGIGHED
Denne AFTALE med eventuelle senere ændringer udgør den fuldstændige aftale mellem dig og SONY, for så vidt angår SOFTWAREN. Såfremt SONY ikke udøver eller håndhæver rettigheder eller bestemmelser i denne AFTALE, betyder det ikke, at SONY derved giver afkald på de pågældende rettigheder eller bestemmelser. Såfremt en bestemmelse i denne AFTALE erklæres for ugyldig, ulovlig eller uden retskraft, skal den pågældende bestemmelse håndhæves i det omfang, det er muligt, og de øvrige bestemmelser skal fortsat være gyldige.
LOVVALG OG VÆRNETING
Denne AFTALE reguleres af engelsk ret, på nær hvor EU-lovgivning eller lokal lovgivning i det land, hvor SOFTWAREN blev forsynet eller købt, dikterer noget andet (hvor du som bruger har anskaffet SOFTWAREN). Enhver tvist, der måtte opstå som følge af denne AFTALE, skal afgøres i retsinstanser i England eller det europæiske land, hvor du er bosat.
RIMELIGE AFHJÆLPNINGSFORANSTALTNINGER
Uanset denne AFTALES øvrige bestemmelser erklærer du dig herved indforstået med, at enhver overtrædelse eller misligholdelse af denne AFTALE kan medføre uoprettelig skade for SONY, hvor økonomisk erstatning vil være utilstrækkelig, og du giver herved dit samtykke til, at SONY kan søge eller opnå nedlæggelse af forbud henholdsvis påbud, som SONY måtte finde nødvendigt eller hensigtsmæssigt under de pågældende omstændigheder. SONY kan ligeledes træffe juridiske og tekniske foranstaltninger for at undgå misligholdelse af denne AFTALE og/eller for at gøre denne AFTALE gældende, herunder, men ikke begrænset til, ophævelse af din brug af SOFTWAREN med øjeblikkelig virkning, hvis SONY efter eget skøn finder, at du har misligholdt eller agter at misligholde denne AFTALE. Disse misligholdelsesbeføjelser gælder i tillæg til eventuelle andre misligholdelsesbeføjelser, som SONY måtte have i henhold til gældende lov eller aftale.
OPHØR
Uden præjudice for SONYs øvrige rettigheder kan SONY bringe denne AFTALE til ophør, såfremt du ikke overholder AFTALENS vilkår. Ved ophør er du forpligtet til at (i) ophøre med at bruge SOFTWAREN og destruere eventuelle kopier af SOFTWAREN samt (ii) efterleve de krav, der fremgår af nedenstående bestemmelse om "Ansvar for dine konti".
ÆNDRINGER
SONY FORBEHOLDER SIG RET TIL EFTER EGET SKØN AT ÆNDRE VILKÅRENE I DENNE AFTALE VED AT OPLYSE OM ÆNDREDE VILKÅR PÅ ET WEBSITE ANVIST AF SONY, VED MEDDELELSE TIL DEN E-MAIL-ADRESSE, DU HAR OPLYST TIL SONY, VED MEDDELELSE I FORBINDELSE MED OPGRADERINGER/OPDATERINGER ELLER VED ANDRE JURIDISK GYLDIGE MEDDELELSER. Hvis du ikke kan acceptere de ændrede vilkår, skal du straks kontakte SONY for at få yderligere instrukser. Din fortsatte brug af SOFTWAREN efter modtagelse af meddelelsen betragtes som accept af at være bundet af ændringen.
TREDJEPARTSBEGUNSTIGEDE
I denne AFTALE anses hver af SONYs TREDJEPARTSLEVERANDØRER som en udtrykkeligt udpeget tredjepartsbegunstiget, der har ret til at gøre vilkår og betingelser i denne AFTALE gældende, for så vidt angår den pågældende parts software.
ANSVAR FOR DINE KONTI
Hvis du returnerer din ENHED til det sted, hvor du har købt den, sælger eller på anden måde overdrager din ENHED, eller hvis denne AFTALE bringes til ophør, er du ansvarlig for og skal, indenfor rimelighedens grænser, afinstallere SOFTWAREN fra ENHEDEN og slette alle konti, du måtte have oprettet på ENHEDEN, eller som du har opnået adgang til via SOFTWAREN. Du har ansvaret for at sørge for, at de konti, du måtte have hos SONY eller tredjemand, samt brugernavne og passwords, der relaterer sig til din brug af ENHEDEN, forbliver fortrolige.

Såfremt du har spørgsmål vedrørende denne AFTALE, kan du kontakte SONY ved at skrive til SONY på den relevante kontaktadresse for hvert område eller land.